https://www.facebook.com/MichelleKickiWagner/ Sushi! -Er det sundt? – MichelleKicki blog
Salat med laks

Sushi! -Er det sundt?

untitled

I indlægget BE MY VALENTINE   lovede jeg at komme med min holdning til sushi og hvorfor jeg mener det (u)sundt, så here u go 🙂

Først vil jeg lige pointere, at jeg ikke mener at der er 1 definition af sundhed og at begrebet afhænger af, hvem man er.

Sushi er en spise, der er sammensat af ris, fisk og grøntsager. Jeg vil prøve at dele den op:

Risene som bliver brugt til sushi er som hovedregel hvide ris. Ris er primært en kulhydrat kilde, ligesom pasta og kartofler. Ris kommer i flere forskellige former og alle former for ris, findes ofte i polerede hvide ris og “naturris – brune ris.
Det forholder sig sådan, har når vi polere ris, så fjerne vi skallen fra risene, hvorfor der findes mindre vitaminer, mineraler og kostfibre i dem end i brune.
Når der er færre kostfibre i, mætter de mindre. Derudover bliver vores blodsukker påvirket i højere grad, således vi risikere at føle sult hurtigere efter vi har spist dem.

Fisk – fisk er sundt, for os alle! De fede fisk indeholder omega 3, som er en flerumættet fedtsyre. Fiskeolie har faktisk en dokumenteret positiv effekt på bl.a. leddegigt samt hjertesygdomme. Derudover er fiskeolie betændelseshæmmende, lindrer smerter, sænke blodtrykket samt reducere blodets fedtindhold.
Indtager man fedt til sine måltider, stabilisere det blodsukkeret, således vi kan føle mæthed i længere tid, samt holde vores koncentrations niveau oppe.
Derudover indeholder fisk protein, som er det næringsstof vores muskler skal bruge, for at genopbygges, blandt andet efter træning. Fisk er  desuden rige på D-vitamin.

Grøntsager er og bliver sunde. De er rige på vitaminer, mineraler og de grove af dem, er også fyldt med fibre, som fylder i maven, samt holder os mætte i længere tid. Desuden giver grøntsager en struktur og en crunch til den bløde fisk og ris, hvilket kan være med til at tilfredsstille vores sanser og dermed tilfredsstille os ved måltidet.

Det der er knapt så sundt ved denne delikate spise, HVIS man er i gang med et vægttab er, ikke mindst de hvide ris, men faktisk også den salte Soya. Både kulhydraterne i risene, samt saltet i soyaen gør at vi bliver utroligt tørstige igennem måltidet. Vi har svært ved at mærke forskel på sult og tørst og bliver derfor fristet til at fortsætte med at spise, selvom vi måske er mætte for længst.
DERFOR: sørg altid for at drikke godt med vand under måltidet.

Sushi bliver også ofte spist som running eller anden form for all U can eat, hvilket altså gør noget ved vores mindset. “Vi vil have noget for pengene” og derfor spiser vi lige lidt ekstra, igen efter vi egentligt nok var mætte for lidt tid siden.

Okay, okay, hvad er konklusionen så? – bliver man tyk af sushi? Mange atleter spiser det altså, i stor stil og de er ikke tykke. Selvfølgelig må man spise sushi, ligesom man må spise kage osv. Men lad være med at sætte jer foran sushibåndet og bild jer selv ind, at det er det rene sundhed. Det er mad, det er fyldt med energi og spiser du mere energi end din krop har behov for, ja så tager du på i vægt! -og nej, det er ikke altid en dårlig ting 😉

Ja, jeg spiser selv sushi! Og jeg nyder hvert et stykke 😀

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Salat med laks